Beretning for KFMH generalforsamling d. 1.3.2008.

KFMH sagde i år farvel til en af foreningens mest farverige personligheder. Them Sørensen blev bisat fra Bispebjerg Kapel hvor Dameorkestret fra en optagelse spillede os på plads, hvorefter der blev spillet og sunget, og fortalt fra vores fælles oplevelser gennem årene.  Selv til den efterfølgende kaffe og gravøl blev der spillet og sunget. Og gensynet med Thems børn var dejligt varmt og hjerteligt, det var længe siden sidst vi så hinanden.

Det er jo lige op over før foreningen kan fejre sit 30 års jubilæum og det syntes jeg personligt, sikkert sammen med mange andre, også at den skal og fortjener det.
Jeg ved ikke rigtigt hvad der skal til for at holde liv i KFMH. Mange syntes det er en god ide at danse lidt standarddans til nogle af arrangementerne, hvor der er besøg af ”lokale orkestre”. Måske skal vi bare åbne mølposen og udsætte samværet i vores regi et par år medens  folk føler efter, om det er et savn eller ej. Der er jo mange baller rundt omkring, men vi har  da den fordel, at danselokalet er godt og vi får støtte af kommunen. De nye datoer er  indleveret, og bliver forhåbentlig bevilliget i sædvanlig orden. Og i år har Finn på Pilegården lovet at give os alle de første lørdage, som vi har søgt om. Så overraskelser med dobbelt- bookninger ophører totalt. Det er meget frustrerende at blive mødt af et helt bryllupsselskab eller en afrikansk forening der påregner at 150 personer skal være i salen lige den dag, vi skal holde bal.

Vore bestyrelsesmøder har ikke været for mange og dem vi har holdt var sjældent fuldtallige. Jeg var ellers så glad for at flere skuldre kunne bære bestyrelsen, nu vi endelig var blevet fem, i stedet for tre. Jeg er glad for al den hjælp vi får når et arrangement slutter, med møbler og sager, men inden er der også meget at lave. Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det, men formanden er lidt slidt og snart 65. Så hvor er de andre unge der vil noget med KFMH?

Vores sæson var præget af glæden ved dans og samvær. Vi lagde ud med danselærer
Jørgensen og de gamle discipliner og skulle have haft besøg af Jacob og Britta, men et bryllup kom på tværs. Inden dette kom, havde vi vores meget velbesøgte skovtur til Bagsværd sø med picknik-kurv og diverse drikkevarer. Vi var to mand frem for en enke. Dorrit, Gregers og mig selv, det var godt sejlvejr og alting, men vi skal jo heller ikke sidde lårene af hinanden ustandselig. Dog skal man jo se hjemmesiden på www.kfmh.dk for at opdage det, eller have talt med nogen der har været til bal, eller noget, når nu medlemmerne ikke får et blad mere. Det er ikke for let det ved jeg godt.
Vi havde besøg af Nøddeknækkerne fra Nødebo, november blev aflyst/flyttet af Ting-
lutis oldmember-meeting til d. 10.11. Vi fik 15. dec. ekstra i stedet for. Men den store oplevelse stod Lang Linken for. Der var der fuldt hus og det blev en god baloplevelse. Ligesom den aften hvor Søborg Vognfjederfabrik med Viggo Gades musik fra Thy livede godt op i salen. Rosmus sørgede for en dejlig dans og vi var en hel kvadrille og lidt til. Det er skønt med god plads, men kom bare og slid på gulvet. Dorrit vil gerne fortsætte i bestyrelsen og jeg vil også og måske flere men betingelsen er 5 Personer ellers!!!!!!