Så snart de begyndte at spille fyldtes dansegulvet. Ofte var det to ens danse, to valse, to polkaer umiddelbart efter hinanden, så folk blev holdt på gulvet. To harmonikaer et key-board og en violin. Og det swingede, hvis man kan bruge det udtryk om folkemusik. Så de, der ikke lige var på gulvet kunne bare slå ørerne ud og nyde musikken og synet af de dansende.
Mon ikke det er Danmarks bedste spillemandsorkester ? Carl Erik Lundgård, Poul Lendal og Keld Nørgård er fra Fyn og bor få minutter fra hinanden. Jeg forstod, at de for nogle år siden blev så glade for spilleriet og for venskabet, at de lagde andet arbejde på hylden for at leve af spillemandsmusikken.
I kaffepausen ( med Anne Maries dejlige hjemmebag) leverede de en herlig underholdning. Stor instrumentbeherskelse og vellyd. Også da keyboardet udskiftedes med sækkepibe og violinen med irsk tromme. Mest betagende blev det, da Carl Erik fortalte historier, bl.a. om sin fars død, og sang nogle søde viser.
Og så dansede vi videre til kl. halv tolv, hvor Lang Linken måtte bryde op for at drage til Fyn. De blev dog med stående klapsalver afkrævet et par godnatnumre.
Det bør tilføjes, at der forud for ballet som det fremgår af " Foreløbigt program " kl. 17 30 til 18 45 af Anne Marie og Henrik blev undervist i vals og polka til Elins og Konrads velvalgte toner.